Tilbage til søgeresultaterne

Trapholt

Af Trapholt Kunstmuseum

Tur tilgængelig: september, 2024 - marts, 2025

Pris fra
DKK 70
24 timer gratis afbestilling
Lokal turisme
Direkte bekræftelse
Sikre betalinger
Tilgængelig i morgen

I de smukkeste omgivelser ved Kolding fjord ligger Trapholt, et internationalt anerkendt museum for moderne kunst, kunsthåndværk og design. Her kan du opleve store udstillinger med internationale og danske kunstnere og designere, sanselige kunstudstillinger og dansk møbeldesign. Rundt om museet er en stor skulpturpark, og i caféen og på terrassen kan du nyde udsigten over fjorden.

Trapholt er et museum for moderne kunst, kunsthåndværk og design med enestående arkitektur og naturskøn placering ned til Kolding fjord. Museet er et nationalt kulturelt fyrtårn i designbyen Kolding, som er medlem af UNESCO's Creative Cities Network.

Museets arkitektur udgør i sig selv en attraktion. Bygget op omkring den centrale museumsgade åbner udstillingslokalerne for spændende rumlige oplevelser. Udenfor står den kraftige, skulpturelle mur, der afgrænser museet fra en stor skulpturpark.

Trapholt byder på skiftende udstillinger med danske og internationale kunstnere og designere. Museet råder over Danmarks største stolesamling på mere end 500 stole fra det 20. århundrede.

Arne Jacobsens Kubeflex sommerhus er en totaloplevelse for det design- og arkitekturinteresserede publikum; det eneste af sin slags og indrettet med Jacobsens egne design. På museet er en særlig sal tilegnet malerier af Richard Mortensen – en sal der er blevet til i tæt samarbejde med kunstneren selv.

I Café Gustav Lind kan du nyde udsigten over Kolding Fjord, og i Trapholt Designbutik præsenteres et bredt udvalg af interiørdesign fra danske og internationale brands.

  • Sanselige udstillinger med kunst og design
  • Imponerende park med udsigt over fjorden
  • Unik oplevelse i Arne Jacobsens Kubeflex sommerhus

Parkering og tilgængelighed:

  • Der er gratis parkering for biler og busser.
  • Museet ligger 10 min. fra E45
  • Handicappladser er lige ved indgangen.
  • Trapholt er handicapvenligt indrettet.

Museets butik:
Trapholt Designbutik præsenterer et bredt og inspirerende udvalg af interiørdesign fra danske og internationale brands.

Café Gustav Lind:
Café Gustav Lind er Trapholts gastronomiske oplevelse. Med udsigt over Kolding Fjord er du altid garanteret en god spiseoplevelse. Menuen skifter med den danske sæson. Der er naturligvis også plads til den lille stund, hvor der kan nydes et glas vin eller hjemmebagt kage med tilhørende kaffe. Børnene kan hygge sig i legeområdet.

Besøg med børn:
Museet tilbyder altid sjove opgaver til børnene, så de kan lege sig gennem udstillingerne.
I sommer-, vinter- og efterårsferierne er der kreativt værksted.
Udendørs picnicområder med borde og bænkesæt.
Barnevogne er velkomne, og der er puslepladser til babyer.

Kæledyr:
Du er velkommen til at have din hund med på museets udendørsarealer. Hunde må ikke medbringes på museet – førerhunde og servicehunde undtaget.

Udendørs:
Caféen har udendørs terrasse med flot udsigt over Kolding Fjord.
Gå en tur rundt om museet og se alle de flotte skulpturer.
Museets café kan I låne havespil.
I kan nyde medbragt mad ved borde i skulpturparken, et tæppe på plænen eller i Trappergården.
 

  • Adgang til alle museets udstillinger, skulpturpark, café og designbutik.
  • Du er berettiget til at modtage en fuld refusion af reservationsbeløbet, hvis du annullerer din reservation mindst 24 timer før planlagt starttidspunkt.

Yderligere oplysninger

Trapholt er åbent: tirsdag til søndag kl. 10-17 – onsdage kl. 10-21 (mandag lukket).
Børn og unge under 18 år kommer gratis ind.

Mødested

Æblehaven 23, 6000 Kolding
Profil af leverandør

Trapholt Kunstmuseum